Sådan får du silkeblød hud på trods af vinterkulde
Har du også fået ualmindeligt tør hud på kinderne i løbet af årets kolde måneder? Så er du ikke alene. Den tørre hud skyldes blandt andet, at huden ikke kan følge med, når den udsættes for bidende kulde for derefter at komme ind i en knastør, radiatorvarm stue. Her får du et par tips til, hvordan du får silkeblød hud igen, så du kan stråle sommeren i møde.
En ny begyndelse
Start med at sige skrub af til gamle, tørre hudceller. Det gør du ved at bruge en god scrub et par gange om ugen. Påfør den i blide cirkelbevægelser og bliv gerne ved med at massere huden med de små korn i et par minutter. Det sikrer både en god blodgennemstrømning i huden og et farvel til de døde, grå hudceller.
Fugt er den vigtigste faktor
Det vigtigste våben i kampen mod tør hud er selvfølgelig fugt. Forkæl dig selv og dine kinder med en lækker Biotherm creme og brug et par minutter om dagen på at massere cremen ind. Brug både creme morgen og aften – så vil du med stor sandsynlighed slippe for de tørre pletter inden længe. Om vinteren er det vigtigt at bruge en mere fed creme, mens du om sommeren kan nøjes med en lettere variant, som gerne må indeholder solfaktor. Du kan også supplere med serum inden dagcremen og eksempelvis en ansigtsolie inden natcremen, hvis du vil optimere fugtoptagelsen i huden. Derudover kan det være en god idé, at bruge en fugtmaske et par gange om ugen, så hudens depoter bliver fyldt godt op.
Livsstilen bygger på indefra
For at få en hud i balance kan det være nødvendigt at se på sin livsstil. Sund kost med gode fedtkilder, jævnlig motion og masser af vand er afgørende for en smuk hud. Sukker i store mængder, rygning, alkohol og solskoldninger er derimod nogle af hudens værste fjender.