Sådan holder du værdien på din bil
Som bilejer tænker man måske over, hvor meget ens bil er værd, og om man kan gøre noget, for at holde værdien på den. Det kan man helt bestemt. Vi har her i indlægget samlet et par tips til, hvordan du kan holde værdien på din bil, så du kan sælge den for mest muligt, når du skal af med den.
Overhold service
Hvis du køber en ny bil, så er det vigtigt, at du overholde service, hver gang den skal til service. Ved at have en fyldt servicebog, så holder bilen sin værdi, og du er samtidig sikker på, at bilen er i god stand. En servicebog der er fyldt indikerer nemlig, at du har haft bilen forbi et værksted i Hillerød, eller hvor du kommer fra, hver gang service har været aktuelt. Til en service bliver bilen tjekket igennem, og derved sikres det, at man ikke kører med for lidt olie, har slidte bremser, eller noget tredje.
Vask bilen i hånden
Når man går meget op i sin bil, så er det vigtigt, at man vasker bilen i hånden, og ikke tager i vaskehal. Dette skyldes, at når man tager en bil i vaskehal, så får den helt automatisk ridser af børsterne, som bliver brugt i vaskehallen. Bilen får ikke store ridser, men lakken får små vaskeridser, som tydeligt kan ses i solen. Disse ridser er med til, at lakken ser mere slidt ud end den nødvendigvis er, og derfor kan det være med til at sænke bilens værdi. Hvis du har fået en masse ridser som følge af, at du har vasket bilen, så anbefaler vi, at du får den poleret og derved ser om du kan få ridserne væk, så bilen holder sin værdi. Er det ikke muligt at få ridserne væk, så kan de kun fjernes ved en ny lakering eller ved at tilføje folie.