Når barnet skal vænne sig til vuggestue og børnehave
Det er ikke nemt, når et barn skal vænne sig til nye omgivelser, men det er forbavsende at se, hvordan børn allerede i en ung alder begynder at vise tegn på personlighed, som kommer til udspil i blandt andet vuggestue og børnehave, hvor barnet for første gang skal være uden forældre længere tid ad gangen.
Før da var forældrene ofte over børnene som en høg, og der er vist noget med, at forældre har øjne i nakken, for selv når de ikke kigger på deres børn, så ved du, hvad de laver.
Men i vuggestuer og børnehaven er der ikke samme overvågning, som der er derhjemme, selvom der bestemt bliver holdt godt øje med børnene.
Der er jo flere børn i vuggestuer og børnehaver, som der skal holdes øje med, og mange hensyn man skal have in mente, selvom man nogle gange bliver nødt til at skære over en kam med, hvad man gør med børnene, hvis de skal ud at lege eller på ekskursion.
Angående børnenes personlighedstræk, så er det pudseløjerligt at se, hvordan børnene reagerer i disse fremmede omgivelser, hvor de i de tidlige år havde vænnet sig til de vante og få ansigter fra forældrene, bedsteforældrene og videre.
Man blev langsomt præsenteret for mere og mere familie, og selvom man ikke kan huske det, når man bliver ældre, så var det her en god måde for en på at blive bevidst om andre, og hvem man kunne stole på.
Pludselig står man så som baby foran mange andre ukendte ansigter, forældrene går deres vej, andre børn hyler, skriger, og man ved ikke, hvem de voksne er.
Men børn er så umiddelbare og ofte også nemme at distrahere, så nogle gange glemmer de hurtigt de vante omgivelser, mens andre gemmer sig væk og pylrer i lang tid, før de vænner sig til omgivelserne af den nye slags.
