Få den rette behandling af angst
Mere end 300.000 danskere skønnes at leve med en angstlidelse, som påvirker dem i større eller mindre grad i deres hverdag. Lider du af angst bør du opsøge professionel behandling – hellere i dag end i morgen.
Hvordan ved man om man har angst?
Hvis du har mistanke om, at du har en angstlidelse, er denne mistanke med stor sandsynlighed begrundet i nogle uforklarlige fornemmelser, du er begyndt at notere dig. Her skal du i særdeleshed være opmærksom på de mest kendte symptomer på angst, som blandt andet tæller overdrevne bekymringer og tankemylder (dag såvel som nat), uro og rastløshed i kroppen og i hovedet, periodevis svimmelhed, kvalme og desorientering, koncentrations- og hukommelses besvær, søvnforstyrrelser og søvnbesvær, samt hjertebanken og overdreven sved tendens.
Du kan også få en mærkelig følelse af uvirkelighed, og anfald af voldsom panik. I sin mest basale form er angst en ganske grundlæggende beskyttelses mekanisme, som skal sikre, at vi i faretruende situationer kan reagere hurtigt og med stor styrke. Men når angst går hen og bliver en permanent og sygelig tilstand, kan den faktisk have den modsatte effekt, og dermed virke ganske invaliderende.
Hvordan behandles angst?
Hvis du genkender dig selv i ovenstående punkter, er er en sandsynlighed for, at du lider af angst i den ene eller den anden form. Blandt de mest almindelige former for angst findes generaliseret angst, social angst, OCD (Obsessive Compulsive Disorder), PTSD (Post Traumatic Stress Disorder), og panikangst. Samtlige former for angst har dybe rødder i personligheden, og har ikke på samme måde som stress nødvendigvis en ydre årsag. Dette betyder dog ikke, at angst ikke kan behandles. Hvor der ikke er nogen garanti for, at angst helt kan fjernes, vil en angst behandling bestå i at lære den angst ramte at leve med sin angst og håndtere den, således at den ikke bliver styrende for tilværelsen.
Du kan læse mere om angst og angstbehandling på larsroedandersen-psykoterapi.dk