Del også din herrecykel med fruen derhjemme
Man laver stadigvæk cykelmodeller i herre- og dameversioner, og det kommer man nok til at fortsætte med, selvom der er kommet en del unicykler til.
Men hvis du tror, at det er fordi, at kvinder ikke kan cykle på herrecykler og omvendt, så tager du fejl, for det har faktisk mere noget med en gammel, puritansk opfattelse at gøre, der handlede om, at frøkener og fruer ikke burde benytte mandecykler grundet den måde, som de var lavet på.
Som du måske kan se på nogle af de måder, som man laver dame- og herrecykler på, så er der også en markant forskel på dem: Det er stangen i midten.
Hvis man bemærker det, så er den som regel sænket en del på en kvindecykel, mens den er næsten retvinklet på en herrecykel, og det er der en grund til.
Der kom første herrecykler til, og man så skulle lave en udgave til kvinder, så opdagede man noget, som man ikke kunne tillade dengang.
Kvinder skulle ikke køre på herrecykler, men det kan de nu!
Man skal jo som bekendt svinge sig over midterstangen på cyklen for at komme på plads på den og begynde at cykle.
Men når kvinderne skulle gøre det samme, så ville det betyde, at de ville løfte gevaldigt op i deres kjoler og give udsigt til, hvad der var indenunder.
Derfor nægtede kvinderne at køre på den slags cykler, og så ville man jo miste en god indtjeningskilde, hvis omkring halvdelen af en befolkning ikke ville bruge en cykel, som den var lavet.
Således udformede man en udgave af cyklen, hvor kvinden mere roligt kunne stige op på cyklen uden at løfte for meget op i skørtet eller lignende.
Den tendens har holdt ved lige siden, når man laver cyklen, men i og med at der er kommet tøj til begge køn, der ikke afslører på samme måde, så er man også visse steder begyndt at se bort fra, at en herrecykel kun er til en mand.