Nye gulve; det bedste vi har gjort!

Gulvmanden har nærmest lige smækket døren, og jeg forestiller mig, at jeg kan høre hans skridt ude i trappeopgangen, mens jeg danser jublende rundt i mellemgangen (jeg må nemlig ikke gå ind i stuen, før der er gået 8 timer). Lyder det skørt? Ikke desto mindre var det nogenlunde sådan det foregik i tirsdags, da vi havde haft besøg af GK Service for anden gang. Mandag havde de været der for at slibe gulvet i de to stuer, og tirsdag gav de det hvid olie – og det ser SÅ fedt ud! At få lysnet vores gulve er den absolut bedste beslutning, vi længe har taget. Det er alle pengene værd!

Torsdag og fredag sleb de gulvene i de to andre rum og i dag (søndag), har vi endelig fået flyttet alle vores møbler tilbage på plads.

Som sagt: det er ALLE pengene værd!

Når man er to studerende, der har kastet sig ud i at købe en lejlighed i København, så er penge ikke ligefrem det, der er mest af. Men de gamle gulve har bare generet mig, siden vi flyttede ind for to år siden. De var mørke, triste og kedelige at se på, så vi dedikerede med det samme et fast beløb hver måned til en “gulvopsparing”, og så var vi heldige at få anbefalet GKservice.dk af nogle venner: De gav måske ikke det allerbilligste tilbud i puljen, men dem, der var billigere, virkede uprofessionelle og uengagerede. Hos GK Service syntes vi, at vi fik både en rigtig god pris og en professionel sparring – og selvfølgelig et super godt resultat.

Vi er vildt glade for de “nye” gulve, og det har i den grad været alle pengene værd. De lyse gulve giver et helt andet udtryk til lejligheden, og de sætter bare prikken over i’et på hele indretningen.

En lille smule bøvlet, men så alligevel…

Når man bor i lejlighed og ikke lige har mulighed for at flytte alle sine møbler ud i en garage, så er det i sagens natur en lille smule bøvlet at få renoveret sine gulve. Heldigvis var de super fleksible hos GK Service, som bare satte flere dage af til at komme. På den måde kunne vi starte med at flytte alle vores møbler fra stuerne ind i soveværelset og køkkenet (hvilket gav god anledning til at spise ude), og da stuerne var færdige, kunne vi gøre det modsatte med soveværelse og køkken (hvilket igen gav god anledning til at spise ude).

Hvis du også har trægulve, der kunne trænge til en kærlig hånd, så kan jeg varmt anbefale GKservice.dk. De var meget professionelle at tale med, gav en masse gode råd i forbindelse med valg af efterbehandling til gulvene og så var det dem, der gav os den bedste pris. Vores gulvsliber var engageret og rar at have gående i lejligheden, og han kom til tiden alle dage, så vi ikke skulle vente forgæves (som man ellers nogle gange gør med de håndværkere).

Som sagt er de nye gulve noget af det bedste, vi har givet os selv, og jeg kan kun anbefale dig, at give dig i kast med et lignende projekt, hvis du også holde af lyse, flotte trægulve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *