Vil du give en lampe i gave? Disse lamper kan du vælge imellem

Vil du give en lampe i gave? Disse lamper kan du vælge imellem

En lampe er en rigtig fin gave, da det er noget, som modtageren vil bruge hver dag. Samtidig er det noget, der sagtens kan være eksklusivt nok til at egne sig til at være en gave. Det gør også, at du kan bruge det som en gave til større lejligheder som runde fødselsdage, bryllupper og jubilæer. 

Der findes et utal af forskellige former for lamper. I denne artikel kommer vi ind på de forskellige former, så du kan få en ide om, hvilken der vil egne sig bedst til din gave. Artiklen er skrevet i samarbejde med webshoppen andlight.dk, der har stor erfaring med at forhandle lamper til gaver og til private i almindelighed. 

En af de mest brugte former for lamper er en loftlampe. Den hænger ned fra loftet, typisk midt i rummet eller over et bord. Det vil oftest være spisebordet. Den er rigtig god til at give et godt overordnet lys til rummet. Samtidig kan den give noget karakter. Specielt, hvis den hænger over et bord, hvor den hænger lidt lavere, og det derfor er muligt at få øje på den. 

En pendel er en anden form for lampe, der kan hænge i loftet. Modsat loftlampen er det altid en lampe, der hænger ned. Loftlampen kan derimod godt være en lampe, der sidder som en kuppel oppe under selve loftet. Pendler er ofte meget smukke og kreativt udførte, hvilket gør dem til oplagte gaveideer. 

Vil du give en lampe, som modtageren kan bruge udenfor, er det oplagt at se på væglamper. Det er lamper, der bliver sat fast på væggen. De egner sig derfor rigtig godt til brug udendøre, hvor der naturligt nok ikke er noget loft at sætte lamper fast i. Når du køber væglamper til haven, skal du være opmærksom på, om de kan bruges udenfor. 

Et andet sted, hvor en væglampe er en god mulighed, er som sengelampe ved sengen. Mangler modtageren en lampe ved sin seng, eller er det en person, der godt kan lide at ligge og læse om aftenen, vil det være en oplagt gave til vedkommende. 

En anden form for lamper, der vil være en rigtig god gave til læsehesten, er bordlamper. De giver et koncentreret og fokuseret lys og kan derfor være særligt gode at have ved siden af sengen eller på skrivebordet. 

Lamperne kan ligne små skulpturer, når de står på bordet, hvilket er med til at gøre, at de virkelig pynter i rummet. Det er også grunden til, at de er meget oplagte at bruge som en gave. 

Vil du give en lampe, der virkelig kan være en skulptur i rummet, bør du dog se efter gulvlamper. De store lamper, der står på gulvet, kan netop være udformet på et utal af måder. Nogle af dem ligner nærmest ikke lamper længere. Det er dog kun med til at gøre lamperne endnu mere sjove og specielle at se på. Har du mulighed for at tage sådan en lampe med til fødselsdagsfesten, er den derfor et oplagt valg. 

Problemet ved at købe en ting frem for for eksempel at give et gavekort eller købe en oplevelse er typisk, at du skal have gaven med, når du kommer til festen. Det er ikke sikkert, at du har plads til at have en stor lampe i bilen – og hvis du kommer på cykel eller med offentlig transport, kan det blive helt umuligt. 

Derfor kan det være en god ide for dig, at du bestiller lampen via nettet. Der findes en række webshops, hvor du kan gøre det. De giver dig alle mulighed for selv at vælge, hvor lampen skal sendes hen. Du kan derfor slippe for besværet og få dem til at levere lampen for dig.