Det kan virkelig være svært at styre sig, når man kommer frem til, at det er blevet tid til en boligindretning på ny.
For det er som et barn i en slikbutik, der ikke har forstand på kortrækkende konsekvenser med, at slik koster penge, og så de vidtrækkende konsekvenser, at ens tænder ikke har godt af al den sukker, og at det er en ret ensformig kost at leve af slik.
Man skal have en voksen, der kan trække i bremsen for en på alle fronter, og selvom barnet bliver utilfreds, så ved man, når barnet bliver voksent, at det vil forstå, hvorfor man gjorde, som man gjorde; for vedkommende står selv i samme situation med egne børn til den tid.
Så med boligindretning skal man både tænke på, at der ikke kan være penge til at købe al UR Art, som man gerne vil have, og der skal være penge til de andre nødvendige ting – og så skal man se på, hvad der ellers er nødvendigt at have, og hvad man så kan undvære.
Boligindretningen skal også have sine begrænsninger
Og hvis man ikke er den type, der er god til at begrænse sig, men at man bare ser en masse muligheder for sig, så bliver man nødt til at alliere sig med en, der har mere forstand på at tænke realistisk og kan begrænse behovene for den anden.
Man skal også have tanke for, hvad der reelt kan lade sig gøre med pladsen også, for selvom man måske kan finde plads til alle de ting, man gerne vil indrette med, så dur det ikke, hvis man ender med at bo et sted, hvor der er tætpakket med nips, og man må lave stier, som man kan gå ad.
Man skal tænke på, hvordan det hele kommer til at se ud til sidst.