Renoveringen er begyndt

Klar, parat, start…. nogenlunde sådan lød det ind i mit hoved, da jeg sagde ja tak til GulvKanonens tilbud på en gulvafslibning i år. Det var nemlig første skridt i en mere eller mindre omfattende renovering af hele vores hus. Et hus vi lige har overtaget, og som i den grad trænger til en kærlig hånd.

Hvorfor gulvene, tænker du? Er der ikke andet, der er mere presserende? Gulvet er nok ikke det første, der dukker op, når du tænker “renovering” – det er det nemlig hos de færreste – men faktisk spiller gulvene en helt central rolle i indretningen: det er fundamentet, vi bygger op omkring (selvom nogle måske vil mene, at det er fjernsynet), og slidte, grimme gulve trækker bare hele indretningen nedad. Derfor valgte vi, at gulvene skulle være det første, der blev sat i stand.

Og så er det bare meget nemmere, at få slebet gulve inden møblerne er rykket ind i huset.

De fleste trægulve kan reddes

Da vi købte huset, fik vi en lang række væg-til-væg-tæpper med i købet. De tidligere ejere syntes, at plankerne nedenunder var grimme, slidte og kedelige at se på – og jeg kan kun give dem ret. Det var de virkelig. Og vi var også i tvivl om, om de overhovedet kunne sættes i stand. Faktisk så meget, at vi kontaktede GulvKanonen allerede inden, vi bød på huset, fordi vi ville være helt sikre.

I første omgang forklarede gulvsliberen, at de fleste gulve kunne reddes, og at en afslibning i de fleste tilfælde ville være nok. Men… jeg var stadig ret meget i tvivl! Så gulvfirmaet tilbød faktisk at køre med ud til huset og tjekke gulvene, så de kunne vurdere standen og give os et tilbud på, hvad det ville koste at sætte i stand. Og hvem kan sige nej til det?

Af sted det gik, og min tvivl blev i den grad gjort til skamme. GulvKanonen forklarede, at med en grundig afslibning ville gulvene få nyt liv – og vi ville bibeholde den charme, de gamle planker trods alt havde.

Hvorfor lige GulvKanonen?

Ja, overskriften siger vist det hele: Hvorfor valgte vi lige præcis GulvKanonen til at renovere vores gulve? Indhentede vi en masse tilbud, sammenlignede dem og valgte det billigste? Næh… det gjorde vi faktisk ikke. Vi har to hold venner i vores omgangskreds, der uafhængigt af hinanden anbefalede GulvKanonen, og da vi slog dem op på Trustpilot bugnede det med tilfredse anmeldelser, og det er noget, vi kan lide. Vi kontaktede dem, de var super professionelle at tale med og de gav os et tilbud, som vi syntes, var godt.

Kunne vi ha’ fået det billigere? Det kunne vi måske, men jeg er til gengæld ret sikker på, at vi hverken kunne ha’ fået et bedre resultat eller en bedre service. Og det er i sidste ende det, der tæller, hvis du spørger mig: Mennesker der brænder for det, de laver, og som går et skridt ekstra for at tilbyde den bedste service. Det fik vi hos GulvKanonen, og derfor får de mine varmeste anbefalinger med herfra.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *