Når hjertet svigter

Når hjertet svigter

Hjertet er et af de mest dyrebare organer, vi har. Den pumper vores blod rundt i kroppen og sørger for at holde os i live, så når vi oplever hjertesvigt, er det vigtigt at gøre noget ved det

Vi tænker ikke over det til dagligt, men hjertet slår konstant, om vi så er vågne eller sover. Men skulle man opleve pludselig hjertesvigt, så opdager man det med det samme, for så føles hjerterytmen ikke længere normal.

Hjertesvigt går også under betegnelsen “nedsat pumpefunktion i hjertet” og kan skyldes flere årsager, hvor nogle fremtrædende grunde er alkohol, rygning og manglende motion i hverdagen.

Det store problem med hjertesvigt er, at hjertet reagerer ved at tro, at problemet ligger i kroppens kredsløb, så hjertet arbejder hårdere for at udligne problemet, men det skaber desværre blot en nedadgående spiral for hjertets funktion.

Der er flere symptomer, man kan holde øje med, som kan være begyndelsen eller resultatet af hjertesvigt. Symptomerne kan blandt flere være træthed, åndenød eller hævelser i ens ben. Det er vigtigt at søge læge, hvis man mener, man oplever hjertesvigt.

Heldigvis findes der behandlingsmetoder, der kan gøre, at du kan leve med hjertesvigt og have et godt liv. En af behandlingsmetoderne er at tage medicin, men den helt store hjælp bliver at omlægge din livsførelse, hvis din levevis eventuelt kan være skyld i eller øge chancerne for yderlige hjertesvigt.

Som tidligere nævnt er områder som ens indtagelse af mad et af de punkter, man skal være opmærksom på at regulere korrekt. Her er det vigtigt at spise forskelligartet og begrænse mængden af salt til maden.

Det er også vigtigt at motionere, for selvom det kan lyde ulogisk at bede hjertet om at pumpe hurtigere via motion, når vi netop har hørt, at et af problemerne er, at hjertesvigt kan medføre et hjerte, der pumper hurtigere, så vil motion i det lange løb gøre, at dit hjerte kan arbejde mere optimalt og komme nogle af de andre årsager til hjertesvigt til livs såsom fedme.

Hvis man ikke allerede har gjort det, er det også en god idé at droppe smøgerne og nøjes med et moderat alkoholindtag.

Men det er vigtigt at understrege, at du med den rette indsats kan komme til at leve et godt liv med hjertesvigt.

 

Slap hud på maven? Det kan fjernes!

Slap hud på maven? Det kan fjernes!

Større vægttab og graviditet er de primære årsager til slapt maveskind sammen med aldersrelateret løs hud, som kommer fordi huden med årene mister lidt af sin elasticitet. Selvom der sjældent er medicinske gener ved slap hud, så kan de kosmetiske og psykiske gener være så store, at et indgreb er nødvendigt. Og her er der store toleranceforskelle fra person til person; for nogle skal der rigtig meget til, for andre fylder bare en lille smule slap hud rigtig meget.

Patienter henvises til private tilbud

Hvis der ikke er medicinske eller store psykosociale gener ved den slappe hud, så henvises patienterne til privat regi. Her bliver der først foretaget en forundersøgelse, hvor man taler med kirurgen om sine ønsker, ligesom patienten bliver undersøgt fra top til tå for at afgøre, hvilke behandlinger der er nødvendige og ikke mindst mulige.

Selve operationen foregår som regel i fuld bedøvelse med efterfølgende indlæggelse. Indgrebet vil efterlade et ar, der i starten vil være rødt og hævet, men som efterfølgende vil blive ganske pænt. Enhver operation af denne slags medfører desuden en midlertidig påvirkning af følenerverne, og derfor vil patienten opleve følelsesløshed i området efter indgrebet. I de fleste tilfælde vil følelsesløsheden forsvinde med tiden, men i enkelte tilfælde kan der være mindre områder omkring arret, hvor der vil være permanent tab af følesansen.

Efter operationen

Når operationen er afsluttet bliver patienten kørt til en opvågningsstue, og allerede dagen efter er det muligt at komme hjem. Det er vigtigt, at man sover i den anviste stilling i 1-2 uger, ligesom det er vigtigt at røre sig, så man nedsætter risikoen for blodpropper i benene.

Efter en fjernelse af slap hud på maven vil patienten som udgangspunkt være sygemeldt i 2-4 uger efter operationen, men har man et meget fysisk krævende arbejde, så kan det være nødvendigt med op til 6 ugers sygemelding.